SALG
Gæsteatelier Hollufgård formidler salg af udsmykninger i form af skulpturer og
billeder til institutioner, virksomheder og kommuner samt offentlige og private
foreninger. Det drejer sig både om udsmykninger, der er udført til allerede
eksisterende byggerier eller anlæg, eller om udsmykninger, hvor kunstneren
har været en del af arbejdsprocessen fra projektets start.
Også mindre værker - f.eks. en usædvanlig jubilæumsgade i form af et maleri
eller en skulptur - formidles via Gæsteatelier Hollufgård.
Da der er en meget stor bredde - både hvad angår udtryk og materialer - blandt
de kunstnere, der er tilknyttet Gæsteatelier Hollufgård, vil det næsten altid være
muligt for os, at formidle kontakt mellem en potentiel køber og én eller flere af
vores kunstnere. Det vil være muligt at finde kunstværker til priser fra et par
tusind kroner til flere 100.000 kroner.
I årenes løb har kunstnere fra Hollufgård fået opstillet mange skulpturer og
udsmykninger på torve og pladser, i forbindelse med nye boligforeningsbyggerier
og nyopførte institutioner - over hele landet.
Ved at kigge på medlemsfortegnelserne over Fyns Billedhugger Værksteder eller
Fyns Billedkunstnerværksteder, kan man få et umiddelbart indtryk, af de mange
muligheder, vi kan tilbyde.
Ved at kontakte Gæsteatelier Hollufgård, er det muligt at komme til at se endnu
flere eksempler i voresrigholdige arkiv med materialer fra de fleste af kunstnerne.